Om at tilberede koteletter

af Dennis Defekt | 10. 10. 26 | Artikler, Humør, Mad, THY

– Vi købte dem her i forretningen, men

de viste sig at være enormt seje i kødet. Som om de var for gamle?

– Det kan ikke passe. Der er ikke noget i min slagterafdeling, der er for gammelt. Det skulle da lige være sådan et par kunder, der ikke kan finde ud af at stege en kotelet!

– Øh, altså, det …

– I har uden tvivl stegt dem alt for længe. Så bliver de tørre og hårde og nærmest uspiselige!

– Det var mig, der stegte dem. Jeg har da jævnligt stegt koteletter i over 50 år, og det er endnu aldrig lykkedes mig at få så seje skolæder ud af …

– Det ser ud til, at det er lykkedes dig denne gang. Vores koteletter fejler ikke en skid, og hvis I vil gå lidt til side …, jeg har faktisk travlt. Nogen må jo arbejde!

Vi forlader slagterafdelingen lettere rystet.

– Og her gik man og troede, at kunden altid har ret!

– Tja. Og her gik man også og troede, at ingen forretning har glæde af ubehøvlede ansatte!

Måske er ovenstående ikke sagt 1:1, men meningen er god nok. I Thisted er der en fødevareforretning, hvor vi ikke køber kød længere.

Om forfatteren

dennis@thy.pt | + indlæg

Kværulantjournalist og meningsindehaver. Hans holdninger er ikke altid flot velbegrundede, men han giver ofte udtryk for centrale problemstillinger. Dennis påstår selv, han er borgerlig med venstreorienterede holdninger hen over midten. Han mener, at eksistens er et tvivlsomt begreb, hvorfor han er usikker på, om han i virkeligheden eksisterer.

Sprogbillede & Meninger

Kunsten med kunst

Kunsten med kunst

Kunsten er at blive fanget af musik, en bog, en tekst, en film, et maleri. At kunsten får os til at standse op og undres. Hvorfor er det lavet på denne måde, og hvad vil kunstneren fortælle os? Kunst må gerne være urovækkende, kradse lidt op i gamle vaner og fordomme...

Kommentar

0 Kommentarer

Indsend en Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *